Holdbar Karriere
Find vejen til et mere berigende arbejdsliv
Vi bruger mange af vores vågne timer på at arbejde, og vi tager faktisk ofte også vores arbejde med hjem og bruger en masser mental energi på at tænke på arbejdet, når vi har fri. Med så mange timer investeret i arbejdet, så skulle det gerne være et job, som beriger os, og som vi glæder os til at møde op til hver dag. Hvor vi trives blandt kolleger og ledere, og hvor vi oplever succes.
Tit møder jeg dog udsagn som.”jeg orker ikke mit arbejde”…”jeg trives bare ikke …”, ”jeg har alt for travlt til at gøre mit job, så godt som jeg ved, at jeg kan…”, ”hvis bare jeg kunne…”.
Det er drænende at mistrives på jobbet, og det er uholdbart.
Heldigvis kan der gøres noget ved det. Du kan gøre noget ved det! Men det kan være svært at finde overskud og få klarhed over hvad du kan gøre, og hvordan du skal gøre det. Og! Fremfor alt; at blive bevidst om, hvordan det hele skal se ud, for at du har det godt og trives.
Er du, hvor du skal være? Bliver dine kompetencer sat i spil? Har du de rette udfordringer? Er der den udvikling og potentiale i jobbet, som du ønsker?
Du kan få sparring, coaching, råd og vejledning til at støtte dig og dine overvejelser om din karriere-vej.
3 forskellige måder at hjælpe dig på
Udvikl din karriere: Personlig coaching, lederudvikling eller jobsøgningsstøtte.
Karriere coaching
Spørg dig selv: Hvilken dag i ugen begynder jeg at glæde mig til at gå på weekend?
Hvis det er tidligt på ugen, så er tiden måske inde til at kigge lidt nærmere på din arbejdsglæde, din trivsel og din karriere.
Det kan resultere i små ændringer og justeringer. F.eks. et skift i mindset eller relationer, der skal forbedres, opgaver der skal justeres eller kompetencer der skal sættes i spil på en anden måde.
Det kan også være tid til at overveje et jobskifte.
Som coach hjælper jeg dig med at reflektere over dit arbejdsliv og sætte spot på det du brænder for. Vi taler om værdier, kompetencer, relationer og stiller skarpt på, hvornår du føler dig som en succes. Du får større indsigt i dine karrieremål og bliver mere bevidst om, hvad der er vigtigt for dig i dit job.
Din karriere-coaching er et individuelt forløb, hvor vi sammen fastlægger længden af forløbet på basis af dine behov.
Ring eller skriv for uforpligtende introduktion.
Timepris: 1.500 ekskl. moms.
Rabat ved længerevarende forløb (udover 4 konsultationer)
Ledelsessparring, -coaching og -mentoring
Som leder, skal du fremstå med ro, overskud, energi, indsigt og balance. Du skal lede andre mennesker på et robust fundament.
Dit job er cirkulært, sådan at forstå at du leder dine medarbejdere, du indgår i lederteams med andre ledere (til siden) og du leder opadtil. Du skal agere som strateg, have politisk tæft, planlægge, eksekvere, arbejde med relationer, være teambuilder, være personaleleder og meget mere.
Det er et utroligt spændende job, men kan også være overvældende til tider. Work-life-balance kan være en udfordring og egne værdier og etik kan ligeledes komme i klemme fra tid til anden.
Som leder kan man ofte have brug for en fortrolig sparringspartner. En man kan tale med uden at være bekymret for om samtalen kan få konsekvenser for relationen eller karrieren. Et fortroligt rum, hvor alt kan blive sagt og snakket igennem, og hvor du som leder bliver beriget og styrket i dit virke.
Med mine mange års erfaring som topleder kan jeg bidrage med sparring, coaching og mentoring for dig som leder.
Ring eller skriv for uforpligtende introduktion.
Timepris: 1.500 ekskl. moms.
Rabat ved længerevarende forløb (udover 4 konsultationer)
Er det tid til et nyt job?
Hvis du går med overvejelser om nyt job eller er jobsøgende, så støtter og hjælper jeg med at afdække ønsker og forventninger til det nye job samt at lægge en plan for at nå det. Vi afdækker kompetencer, både de faglige og de personlige. Vi arbejder med gode råd og sparring til jobsøgning, udformning af CV og ansøgninger og jeg giver sparring og træning forud for jobsamtalerne.
Det hele foregår i et fortroligt rum og i det tempo, der passer dig.
Jeg har gennem mine mange år som topleder gennemført rekrutteringsprocesser, profiltests, evaluering og ansættelser. Jeg har set, hvad der virker, og hvordan kandidaten fremstår i det bedste lys. Denne erfaring deler jeg gerne ud af!
Ring eller skriv for uforpligtende introduktion.
Timepris: 1.500 ekskl. moms.
Rabat ved længerevarende forløb (udover 4 konsultationer)
Klar til forandring?
Ønsker du en objektiv sparringspartner til de udfordringer, du står over for på arbejdet? Opnå friske perspektiver og måske sæt nye mål for dig selv? Hvis svaret er ja, er du mere end velkommen til at kontakte mig på info@levlivetholdbart.dk.