Lev Livet Holdbart
Lev et fysisk og mentalt sundt liv
At leve livet holdbart betyder, at vi lever et fysisk og mentalt sundt liv, som giver de bedst mulige betingelser for at leve godt og længe. Lev Livet Holdbart fokuserer på det hele menneske. Vores fysiske og mentale velvære er indbyrdes afhængige og påvirkelige. Derfor kan det være en fordel at kigge mere holistisk på vores sundhed.
Det lyder måske lidt højtravende, men det skal såmænd forstås helt lavpraktisk:
- Pas godt på din krop. Drag omsorg for din krop ved at spise sundt, få nok bevægelse og hav fokus på din søvn
- Hav et sundt og berigende arbejdsliv uden usund stress
- Hav fokus på din mentale balance.
Ingen hokuspokus, ingen lynkure fra et modemagasin, men sund bevidstgjort fornuft.
Holdbar krop: Skab sunde vaner og lev sundt og længere
De fleste af os tager nogle nålestiks angreb fra tid til anden, når konkret udfordringer bliver for irriterende og synlige. Men vi får sjældent etableret de holdbare sunde vaner, som varer ved.
Det er ikke fordi vi er dovne eller dumme. Vi går måske for ambitiøse til værks. Sætter urealistiske mål for os selv og giver derfor hurtigt op igen, da målet er alt for svært at nå.
Samtidig er vaner svære at ændre på. Vores hjerne elsker at følge de samme mønstre og stritter faktisk lidt imod, når nye vaner skal etableres. Det betyder, at det kræver en vilje og dedikeret indsats at bygge nye vaner.
Med ”Lev livet holdbart” vil jeg yde dig den hjælp og støtte, som du kan have brug for, når du gerne vil skabe de forandringer, der skal til i dit liv for at leve sund og længe.
Fokus er at etablere en sund og stærk krop, som er din medspiller frem for modspiller. Her bliver du klogere på, hvad der skal til for at du skaber sunde holdbare vaner for din krop. Hvordan du bedst muligt kan give kroppen den rette næring og omsorg, som den har brug for. Så vil kroppen til gengæld kvittere med energi og overskud!
Holdbar karriere: Vejen til arbejdsglæde og trivsel
I forhold til vores arbejdsliv, så benytter mange udtrykket ”hamsterhjul”. Iflg. Den danske ordbog betyder det ”langvarig belastende tilstand eller aktivitet, der bygger på ensformigt hårdt arbejde i højt tempo”.
Det sprudler jo ikke just af arbejdsglæde og høj trivsel. Og det er uholdbart! Det skal naturligvis være sjovt og udviklende at gå på arbejde. Et arbejdsliv med manglende trivsel smitter ofte af på både ens fysiske velbehag og mentale velvære. Så at arbejde bevidst med at få en ”holdbar karriere” er et vigtigt element i at ”leve livet holdbart”.
Se mere her, hvordan jeg kan støtte dig i at få en ”holdbar karriere”.
Holdbar balance: Vejen til mental sundhed og velvære
Vores mentale balance, altså hvordan vi føler og hvordan vi tænker, er mindst lige så vigtigt som den fysiske sundhed.
Et velkendt fænomen som stress er jo netop at vores mentale velvære er udfordret af forskellige årsager. Når det sker, så påvirkes vores celler og dermed hele vores krop.
Nogen rammes så hårdt af stress, at de må sygemeldes. Andre har det bare ikke særlig godt, men hænger i og forsøger at stå det igennem. Vi lever i et præstations-samfund, hvor man kan blive stemplet som ”svag”, hvis man mistrives på det mentale niveau. Så vi forsøger at være stærke alt for længe. Vi overhører kroppens signaler og overbeviser os selv om, at vi bare lige skal igennem denne fase, så bliver det bedre.
Det er uholdbart! Og det behøver slet ikke at komme så vidt. Vi skal arbejde med at blive bevidste om, hvad der er godt for os. Hvilke værdier, der er styrende for vores adfærd og hvordan ser det faktisk ud, når vi er glade og trives? Hvad skal der til?
Hvis du mærker tegn på arbejdsrelateret stress eller har brug for gode råd til hvordan du arbejder med at få en holdbar balance, så læs mere her.
Kontakt mig
Klar til forandring?
Hvis du gerne vil have et fuldt ‘Lev Livet Holdbart’-forløb, hvor vi dækker alle tre områder: Holdbar krop, Holdbar Karriere og Holdbar balance, så er du velkommen til at kontakte mig for et skræddersyet tilbud.