Jeg brugte ca. 5 minutter ved en browser, hvor jeg søgte på ”Stress i Danmark” – og det piblede frem med alarmerende artikler, som alle beskrev, hvordan stress er blevet en folkesygdom. At man gennem de senere år ser markante stigninger i stresstilfælde blandt danskerne.
Stress er ikke karakteriseret eller anerkendt som en sygdom. Men mange mener, at det er en tilstand, der kan føre til alvorlig sygdom så som hjertekarsygdomme, inflammation, forværring af kroniske lidelser som diabetes 2, depression m.v.
Så stress skal tages alvorligt!
Jeg har været leder i mere end 15 år. Og jeg kan tælle på én hånd, hvor mange gange jeg har mødt en medarbejder eller kollega som enten havde været eller var ramt af alvorlig stress. Faktisk har jeg kun en enkelt gang haft en medarbejder, der er blevet sygemeldt med alvorlig stress. På 15 år..? Mon det er fordi, der ikke har været stress-ramte medarbejdere i mine teams. Det håber jeg virkelig! Men det kan også være fordi, at det at være ramt af stress er tabu-belagt og føles skamfuldt og derfor ikke noget man ønsker at tale om. At samfundet omkring en, ser det som en svaghed og derfor er det utrygt at tale om?
Jeg blev selv ramt af stress. Og det ramte hårdt. Det tog mig faktisk et godt stykke tid at anerkende og acceptere, at jeg var ramt af stress. For ”sådan en som mig, bliver da ikke ramt af stress”. Jeg så mig selv som havende en høj stress-tærskel, som en der altid bevarede roen og som stod stærkt i modvind. Sådan havde det været i årevis og jeg var god til det. Indtil jeg ikke var…
Selverkendelse og accept af at være ramt af stress, er det første skridt i vejen ud af stress. Men det kan være svært at nå til det punkt, hvor man erkender at være ramt af stress.
Og hvorfor mon det er sådan?
Jeg tror, at det hænger sammen med det, jeg skrev ovenfor. Fordi man som stress-ramt sidder med en følelse af skam, og en følelse af at man ikke har været stærk nok til at klare belastningen. Fordi det desværre stadigvæk ofte opfattes af ens omgivelser, som en svaghed at blive ramt af stress.
Selv om der er kommet en større åbenhed omkring stress i samfundet og på arbejdspladser og med det, en anerkendelse af at stress er noget, der skal tages alvorligt – ja, så opleves det bare ikke altid sådan for os, der har været det igennem.
Et par uger efter at jeg blev sygemeldt, skrev en tidligere kollega en sms til mig:
Kollega: Jeg hører, at du er sygemeldt, er du okay?
Hvortil jeg svarede: Jeg er desværre ramt af stress, men har det bedre.
Og så svarede han: Nåhr, jeg troede lige, at det var noget alvorligt.
Jeg er helt med på, at det ikke var ondt ment. At han var lettet over, at jeg ikke havde en dødelig sygdom som f.eks. kræft. Men det ramte mig alligevel, at der nærmest blev sagt ”pyt” til noget, som havde så store konsekvenser for mig, at jeg måtte sygemeldes.
Vi er alle bekendt med Jakob Ellemann Jensens omdømme, efter han blev ramt af stress. Han har selv udtalt: ”At blive ramt af stress kan opleves som en dødsdom – ikke bare for ens karriere, men for hele tilværelsen”.
Det er jo tankevækkende, at på trods af at stress bliver beskrevet som ”en folkesygdom” og bl.a. PFA har råbt ”vagt i gevær” overfor den massive stigning af stress-tilfælde som PFA oplever blandt deres medlemmer, så er det stadig ikke håndteret særlig godt på arbejdsmarkedet. Ledere og ledelsen har ikke indsigt nok i, hvad det vil sige at have medarbejdere med stress og har sjældent modet til at turde tage fat i nældens rod og finde årsagen bag den arbejdsrelaterede stress og gøre noget ved det. Alt for mange mister deres job eller vælger ikke at vende tilbage til jobbet efter et stress-forløb. Det er en trist konstatering!
Så lad mig slå fast:
- At være ramt af stress er ikke en svaghed! Du har været stærk for længe og holdt ud for længe!
- Det er ikke skamfuldt at være ramt af stress. Det er kun en skam ikke at gøre noget ved det!
- Det er ikke din skyld
- Du er ikke ene om at opleve stress!
- 250 – 300.000 danskere lider af alvorligt stress jf. Stressforeningen i Danmark.
Jeg ved ikke, om du har bemærket det, men jeg skriver faktisk helt bevist ”ramt af stress” frem for ”gik ned med stress”.
Der er en tolkning og en negativ ladning i ordet ”ned”. ”Ned” er noget nogen højere oppe kan se ned på. Det er noget ”lavere” end noget andet. Iflg. Den Danske ordbog beskrives betydningen af ordet ”ned” bl.a. som
- i retning mod et lavere punkt i et hierarki eller mod noget ringere
- fra et højt niveau eller omfang til et lavere
Så første skridt mod en større anerkendelse af stress, må være at vi taler om det, som noget vi er ramt af og ikke noget vi er nede med! Retorikken omkring stress, skal være anerkendende og accepterende og ikke fyldt med skepsis og skam!
Da jeg blev ramt af stress, blev jeg grebet af gode folk, som vidste hvad stress er, og hvad stress gør. Det var en kæmpe lettelse at stå overfor ikke-dømmende folk og finde omsorg og støtte hos nogen, der kendte vejen tilbage. Jeg er taknemmelig for den støtte jeg fik, og jeg blev virkelig inspireret til at ændre min vej fremad!
Jeg står personligt meget stærkere i mig selv efter mit stressforløb. Jeg kender mine værdier, mine grænser og jeg prioriterer at bruge min tid, på det der giver mig energi! Ikke det jeg ”burde” gøre eller det som andre måske forventer af mig, men det der gør mig glad! Så min stress viste sig at være en gave til mig. Et såkaldt ”wake up call” som gjorde, at jeg blev mere bevidst om, hvad jeg rent faktisk ønsker at bruge min tid på!
Jeg besluttede bl.a., at jeg ville være med til at udbrede forståelsen for, hvad stress er og gør – og frem for alt, hjælpe andre med at komme på fode igen! Jeg har blandt andet uddannet mig til coach og stress-coach og ved personligt, hvad det vil sige at være et stressforløb igennem.
Så hvis du er ramt eller går på arbejde med stress-symptomer, så stop op og træk vejret. Ræk ud mod nogen, der kan støtte dig i at genvinde balancen og blive stressfri. Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du tænker, at jeg kan støtte dig i din rejse!
Læs mere her om hvad jeg kan tilbyde dig.
